
Grundet en usund livsstil med manglende motion og forkert kost var jeg kommet op og veje små 200 kg. Dette gav mange gener og komplikationer i hverdagen, og min vægt var efterhånden blevet en hindring for mig.
Stædig, som jeg er, fik jeg en dag nok! Cyklen blev min vej ud af ekstrem overvægt!
For ca. 10 år siden satte jeg mig op på en racercykel for første gang. Jeg kørte ikke ret langt eller stærkt, men jeg kom afsted!
I dag har jeg tabt næsten halvdelen af min kropsvægt, og har fået fornyet min livskvalitet – Alt dette kunne ikke lade sig gøre, hvis ikke jeg var kommet i gang med at cykle, og være en del af det netværk som flittigt bakker mig op, og giver mig et los i røven, når jeg trænger 😜
Jeg har besluttet mig for at jeg nu vil hjælpe andre der har det svært, som jeg selv havde. Dette skal komme scleroseramte folk til gavn.
Jeg har derfor kastet min kærlighed på cykelnerven, og glæder mig utrolig meget til at cykle i en god sags tjeneste og donere en masse penge, til et fuldstændig fantastisk formål.
Hjælp mig med at støtte en verden uden sclerose – Hjælp mig med min indsamling hertil 🙏