Tusinde tak for din interesse i Cykelnerven - og i kampen for en verden uden sclerose.
På Cykelnerven cykler vi de afgørende Tour de France-stigninger, og det gør vi for at samle penge ind til forskning i sclerose. Hvert år sender vi et felt af stærke ryttere til Frankrig for at cykle de afgørende Tour de France-stigninger - og det gør vi selvfølgelig igen i 2024.
På Cykelnerven bliver du en del af et lokalt hold og tilbydes ugentlige fællestræninger. Og det er blandt andet sammen med dit hold, du træner dig op til at cykle Tour-stigningerne og samler ind til den vigtige forskning i sclerose. Selve rejsen koster 11.500 kr. og inkluderer alle udgifter forbundet med dit ophold samt rejse til og fra Frankrig. Dertil forpligtiger du dig som rytter til at indsamle min. 15.000 Kr. til forskningen i sclerose.
Indsamlingsdelen kommer du til at blive klædt godt på til med hjælp fra os og dit lokale hold. Det er blot vigtigt, at du har mod på denne del også.
Første uge: Afrejse 11.-16. juni:
1. Nordjylland
2. Midtjylland
3. Trekantområdet
4. Sønderjylland
5. Vestjylland
6. Fyn
Anden uge: Afrejse 18.-23. juni:
1. Nordsjælland
2. Storkøbenhavn
3. Midtsjælland
4. Sydsjælland
5. Vestas
6. Hempel
Skulle du have spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os på cykelnerven@scleroseforeningen.dk. Så svarer vi dig hurtigst muligt.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.