
Jeg har sclerose, og det samme har 18.188 andre personer i Danmark♥️
Ca 600 personer får diagnosen om året, 2/3 er kvinder, 1/3 er mænd.
Jeg er så heldig at få lov at cykle med cykelnerven i Juni 2024 i de franske tour bjerge. 🚴🏼♀️
Dette gør jeg for at sætte fokus på sclerose og for at samle penge ind til forskning i sclerose, men også for at udfordre mig selv🚴🏼♀️
jeg lever hver dag i frygten for at min sygdom tager over og jeg bliver begrænset i min hverdag, og at min familie skal leve under mine begrænsninger♥️
Min sygdom viste sig første gang i 2010, efter fødslen af min søn, hvor mine ben blev svage og havde føleforstyrrelser. Jeg mistede synet på det ene øje i 2021, begge gange var jeg angst for ikke at kunne leve det liv jeg ønsker, jeg følte mig begrænset og udmattet, jeg fik angstanfald midt om natten, når jeg stod i toget, når jeg var alene, det var skrækkeligt.
Jeg er ved at uddanne mig som sygeplejersker og er færdig ugen før vi tager til Frankrig, så 2024 bliver et mega godt og spændende år, og jeg håber meget at vi sammen, kan samle en masse penge ind til forskning af sclerose💪🏻
At skrive ud på de sociale medier og råbe højt om at jeg har sclerose er voldsomt grænseoverskridende, men det er vigtigt og stort at bede jer om hjælp, til at nå mit mål I indsamlingen mod en verden uden sclerose. Jeg håber i vil støtte min indsamling, mange bække små, gør en stor å. 🥰
Pengene går til forskning, der forhåbenligt gør det muligt at vi kan få en verden uden sclerose🌍
Turen til Frankrig er betalt af egen lomme, så alt hvad der samles ind, går til en verden uden sclerose♥️