Danmarks hårdeste velgørenhedsevent

Marie Maimann Plambech Vedel

Profile picture for user Marie Maimann Plambech Vedel

Mit kendskab til sclerose kommer via min fætter Carsten. I juni 2022 tabte Carsten desværre kampen til Multipel Sclerose.
Carsten blev kun 56 år.
Han kæmpede med sygdommen i lige over 10 år. 
Fra diagnosen blev stillet gik der ikke længe før Carsten begynde at komme gående med stok til diverse familiesammenkomster.
Med årene kom der flere og flere attacks. Attacks som satte sine præg på ham. Han blev mere og mere svækket.
De sidste 5-6 år af Carsten's liv var han på plejehjem. Han kunne intet selv. 
Hjælp til toiletbesøg. Hjælp til at spise sin mad. Hjælp til at tage tøj på. Hjælp til alt!
Til allersidst var hans krop så svækket, at Carsten intet sprog havde. Han vidste godt hvilken vej det gik med sygdommen.
Det betød også, at han inden han gik bort hev sin sonde ud, da han ikke ønskede at leve mere. 
At se og høre med på sidelinjen, hvordan en sygdom som rammer nerverne i et menneskes krop, og vide, at der er ingen mulighed for helbredelse er frygtelig. Og endnu mere frygtelig for personen selv med sygdommen.

Min motivation for at udbrede kendskab om sclerose er for at mindes Carsten - men også for at kæmpe for alle andre som har fået sclerose. 
Jeg er selv en aktiv kvinde. Jeg elsker at cykle. Cykling både som transport, men også som aktiv sport - og også gerne i konkurrence.
Derfor er Cykelnerven en perfekt kombination. 
Jeg vil være med til at udbrede kendskabet og samle penge ind, så der kan forskes mere og vi kan blive klogere på sygdommen.
Hvem ved, måske en dag, vi kan blive så heldige, at der kan findes en kur mod sygdommen.
Eller der kan findes årsager til, hvorfor nogen rammes og andre går fri. Eller hvorfor flere kvinder end mænd rammes. 






 

Bidrag

I alt kr. 1.975.- fordelt på 4 bidrag

Cykelnerven Event
kr. 1.500,-
10/04 2024
Romkugler
Nina Haldipur
kr. 100,-
06/04 2024
Niels Nielsen
kr. 275,-
20/12 2023
Niels Nielsen
kr. 100,-
27/09 2023
Giv den gas