Danmarks hårdeste velgørenhedsevent

PRAKTIKANT I EN UNIK OG AMBITIØS EVENTAFDELING

25
sep
2018

KAN DU RÅBE ALLEZ ALLEZ ALLEZ?

Vi søger en energisk, ansvarsfuld og kreativ praktikant, som både kan opstøve de gode historier og være et bærende led i vores eventafdeling. Vores praktikant skal trives i en afdeling, hvor dagene og opgaverne er meget varierende – og hvor du vil være bindeled mellem Scleroseforeningen og vores eventdeltagere.  


FÅ ANSVAR OG ERFARING

Vi ønsker at skabe et praktikforløb, hvor du både får dine egne ansvarsområder og en masse praktisk erfaring, som er guld værd i fremtiden. Du vil have et ben i både event- og kommunikationsafdelingen, hvor du får mulighed for at præge vores events i en fortsat positiv retning.  

Blandt arbejdsopgaverne er: 

  • Artikler til www.scleroseforeningen.dk og www.cykelnerven.dk
  • Interviews og tekster til digitale nyhedsbreve
  • Planlægning og eksekvering af indholdsplaner for sociale medier
  • Optagelse og redigering af små videoer til egne kanaler
  • Udarbejdelse af pressemateriale og opkald til journalister
  • Fast del af eventteamet på hhv. MS RUN, MS BIKE og Cykelnerven
  • Sparring og services til deltagere
  • Udvikling og evaluering af fundraising-aktiviteter
  • Indhentning af mulige produktsponsorater
  • Afvikling hos hhv. MS RUN, MS BIKE og Cykelnerven i Frankrig
  • Håndtering af praktiske opgaver op til events 

Praktikperiode: 6 måneder (januar 2019-juni 2019)   


ER DU INTERESSERET?

Skriv en mail til leder af eventafdelingen, Mette Hjulmand, på mhj@scleroseforeningen.dk 

EVENTS MED FORMÅL

Hos Scleroseforeningen arbejder vi hårdt for at tilbyde unikke og udfordrende sportsevents, som henvender sig til en stor del af motionisterne i Danmark.  
Alle deltagerne skal, foruden yde en stor fysisk indsats, også yde en stor indsats for at samle ind til forskning i sclerose.  

Læs mere om vores events: https://www.scleroseforeningen.dk/st%C3%B8t/events