
Jeg er 57 år gammel og har været diagnosticeret med sklerose siden 2002.
Til daglig er jeg ansat i firmaet Norconsult A/S som projekterings- og teamleder.
Familiemæssigt er jeg gift med Marianne og vi har 2 døtre.
Jeg har altid været meget fysisk aktiv og dyrkede triathlon(alle distancer, inkl. ironman) indtil 2006, hvor sklerosen hæmmede mig så meget at det ikke længere gav mening.
Sklerose har medført at jeg ikke længere kan løbe, men jeg kan heldigvis stadigvæk cykle(det er heldigvis den af de 3 disipliner jeg holder mest af) og svømme. Hastigheden på cykel er ikke den samme som før(jeg er også blevet ældre) og har brugt mindre tid på træning og mere tid på mine børn.
Jeg holder mig form ved at cykle og styrketræne i det omfang der er tid og overskud.
I mange år har jeg tænkt på at deltage i cykelnerven, men har ikke følt der har været tid og overskud til at deltage.
Dette år er min ene datter på efterskole og den anden holder sabbatår - hvor hun rejser verden rundt.
Så nu er der tid og overskud til at træne de nødvendige kilometer inden vi tager til sydens bjerge.
Det vil give mig endnu mere motivation, hvis du eller dit firma vil støtte cykelnerven ved at donere penge, købe sponsorat eller købe gaver hvor i er med til at støtte skleroseforeningen/cykelnerven.