Danmarks hårdeste velgørenhedsevent

Mikkel Nørgaard Bek

Profile picture for user Mikkel Nørgaard Bek

Jeg hedder Mikkel, er 26 år og bor i Århus.

Tak fordi du har klikket ind på min side. Jeg håber, at du vil læse lidt med om min drøm og hjælpe mig med min indsamling.

At få lov til at cykle med Cykelnerven, bestige de franske TOUR-bjerge og samtidig være frivillig i indsatsen mod sclerose er en kæmpe drøm for mig, der nu går i opfyldelse.

Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel via min indsamling og samtidig hjælpe med at skabe opmærksomhed på de mere eller mindre ”usynlige” sygdomme, som rigtig mange mennesker lider af. Jeg håber også, at jeg ved at deltage i Cykelnerven og dele lidt ud af min personlige historie kan være med til at inspirere andre unge til at turde tro på sig selv, selvom man møder modstand og ofte føler, at man ikke er  ”god nok” pga. sit handicap eller sygdom.

Jeg kender nemlig alt til at leve med et usynligt handicap og ved, at der ofte skal kæmpes ekstra hårdt for at opnå sine mål. Eksempelvis fik jeg engang at vide af en børnelæge, at jeg nok aldrig ville komme til at cykle :-) pga. mit medfødte handicap i mit højre ben, og fordi jeg kun har 10% syn på mit ene øje. Jeg er i dag super taknemmelig for, at mine forældre, min tvillingesøster og familie hjalp mig til at turde tro på det modsatte. For sjovt nok så er cykling endt med at blive ”min sport” og jeg jublede, da jeg fik min første racercykel som 12 årig :-)

”Min sport” har givet mig utrolig mange oplevelser, som har betydet rigtig meget for mig og jeg har mødt så mange inspirerende mennesker via min cykel. For når man sidder på cyklen, så er kammeratskabet og oplevelserne det helt centrale og alt det, du eventuelt ”bøvler med”, forsvinder i vinden.

På min efterskole gik jeg på en cykellinje og i flere år fik jeg lov til at cykle sammen med min far på Team Cult’s netværkshold, selvom jeg var klart den yngste deltager. Da jeg var 15 år deltog jeg i Århus-København cykelløbet for 1. gang sammen med holdet. Jeg har også cyklet med Rolf & Ritter på La Santa, og i år deltaget i Tour de Storebælt.

Mit budskab til alle andre unge skal være: HUSK at ingen andre end dig selv skal bestemme over, hvad du drømmer om og hvad du kan opnå.

TAK fordi du læste med. Jeg lover, at  hvis du hepper på mig, og har lyst til at bidrage til min indsamling, så giver jeg den fuld gas i pedalerne og sender en taknemmelig tanke på hver en bjergtop til alle - ikke mindst til alle de unge, der kæmper og drømmer på trods.  

På forhånd 1000 TAK

De bedste cykel-hilsner

Mikkel Nørgaard Bek

PS: Alle bidrag til Scleroseforeningen er naturligvis med fradrag, både private og erhvervsbidrag.
 

Bidrag

I alt kr. 26.700.- fordelt på 21 bidrag

Christian Nørgaard
kr. 1.000,-
26/02 2023
God tur Mikkel - vi hepper på dig :-) Kærlig hilsen mormor og morfar
Lise Arnth
kr. 200,-
20/02 2023
Godt hoved, godt hjerte og gode ben. Du er for sej Mikkel. God Tour 🤞
Advosion, Advokatpartnerselskab
kr. 17.500,-
27/10 2022
Mathias Søgaard Larsen
kr. 1.000,-
23/10 2022
Hele familien fra Vanløse hepper på dig❤️
Anonym
kr. 400,-
11/10 2022
God tur Mikkel 🙌🏼
Torben Henriksen
kr. 250,-
09/10 2022
Sådan Mikkel. Du inspirerer.
P.C. Nørgaard
kr. 500,-
09/10 2022
Sejt Mikkel 👍 god tur og fuld fart på vejen 🚲
Nanna Skovgaard Sørensen
kr. 100,-
05/10 2022
Hej Mikkel. Super god beskrivelse af dig og din motivation - god kamp på vej op til toppene.
Anne Mette Kristiansen
kr. 100,-
05/10 2022
Al mulig lykke til på din tur og med dine mål!
Mette Vittinghus
kr. 100,-
05/10 2022
Halfdan E
kr. 100,-
04/10 2022
Flot intro - det kan kun blive en god tur ;-))
Space2Grow Aps
kr. 1.000,-
29/09 2022
Dejligt initiativ, Mikkel. Tak for indsatsen. Go’ tur!
Anonym
kr. 100,-
26/09 2022
JB-TØMRER ApS
kr. 1.000,-
23/09 2022
Fuld opbakning fra Jb team
Tina Lund Sørensen
kr. 100,-
21/09 2022
Vibeke Nørgaard
kr. 500,-
21/09 2022
God vind - hepper altid på dig ❣️👏👏
Lotte Ahlers Nielsen
kr. 200,-
21/09 2022
Michael Iversen
kr. 50,-
21/09 2022
Sådan Mikkel! Genialt arrangement ✅✅✅
Anonym
kr. 1.000,-
18/09 2022
Sundhed Som Hjertesag
kr. 1.000,-
18/09 2022
Mikkel Nørgaard
kr. 500,-
18/09 2022
God tur - vi krydser fingre for medvind!!