Danmarks hårdeste velgørenhedsevent

Michael Frank

Profile picture for user Michael Frank

Support for Cykelnerven 2024 – Kør med os mod en verden uden sklerose
 
For mig er sklerose og Cykelnerven blevet lidt af en hjertesag. Flere nære venner og bekendte er nemlig ramt af sklerose, og det er deres daglige kamp mod sygdommen, der inspirerer mig til at stille op.

Mit navn er Michael Frank og til daglig arbejder jeg som Nordic Key Account Manager hos Junckers i Køge.
 
De seneste tre år har jeg hvert år taget tid ud af kalender for at cykle side om side med min gode ven, Peter Amtorp Burchardt. Sammen har vi med stor glæde og meget ømme stænger trådt i pedalerne for at indsamle uundværlige midler til Scleroseforeningen.

Over årene har jeg fået øjnene op for, hvor stor glæde der er forbundet med det hårde arbejde, rytterne laver, og de midler, der indsamles via cykelløbet. Hver donation giver håb for alle, som lever med sklerose tæt inde på livet. Scleroseforeningen arbejder for en verden uden sklerose, og hvert år uddeler de midler til forskning inden for området. Her er rytternes hårde arbejde afgørende for, hvor stor forskningskassen ender med at blive.
 
Frem til d. 18. juni 2024, hvor vi ruller afsted, kan du bidrage og gøre en forskel. Jeg betaler personligt samtlige omkostninger forbundet med rejsen, men vil sætte dyb pris på hver en krone, du kan undvære, til fordel for en god sag. Alle donationer – store som små – er velkomne og vil gå ubeskåret til arbejdet for en verden uden sklerose.
 
Donationerne er fradragsberettigede for både virksomheder og private. Når du donerer, skal du som privat person blot indtaste dit CPR-nummer – og som virksomhed CVR-nummer – og så bliver beløbet automatisk registreret hos SKAT.
 
På forhånd tak for din hjælp! 🙏

Bidrag

I alt kr. 26.000.- fordelt på 3 bidrag

STENHUGGERIET AF 1797 A/S
kr. 25.000,-
15/12 2023
Anonym
kr. 500,-
20/11 2023
Anonym
kr. 500,-
26/09 2023