Jeg fik konstateret sklerose på Valentins dag i 2017, 4 måneder efter jeg havde født min datter og har desværre været enormt ramt på næsten alt man kan tænke sig til - har været lam flere gange med store attaks, hørelsen har været halvt væk , talen og følesans og især på balancen har jeg været hårdt ramt. Det er bare en lorte sygdom!
Først begyndte jeg at gå rigtig meget i et led i min genoptræning efter mit første attak og så begyndte jeg at løbe med rigtig stor succes, så meget at det begyndte at gøre noget rigtig godt for min sygdom , det var helt vildt hvad det betød , jeg kunne pludselig tale rent i et par timer og høre mere og mere og når man har en baby på armen , så bliver sport og det at være fysisk aktiv meget hurtig en kæmpe uundværlig del af ens liv.
Alt det løb og lammelser gjorde så desværre at jeg fik en del skader da jeg ik kunne mærke når noget gjorde ondt ondt el om det var sklerosen og til sidst måtte jeg under kniven og er nu blevet opereret 4 gange i hofter og knæ og alle gangene har jeg brugt min cykel til genoptræning, så meget at jeg fandt ud af at det gjorde min balance og koncentration så meget bedre og min balance er den dag i dag, fuldstændig ok igen.
Jeg elsker at cykle og det er nu den sport der fylder mest i mit liv og som gør en kæmpe forskel for mit helbred.
Cykelnerven har en helt særlig plads i mit hjerte og jeg er så stolt over at jeg nu endelig kan sige at jeg skal med til Frankrig og forhåbentlig cykel en masse højdemeter og ik mindst km sammen med en masse , der også kæmper for en verden uden skelrose, det betyder bare så meget for mig.
Alt sammen også til trods for af at jeg selv er ramt af denne imiterende sygdom og nogen gange så enormt meget , da den har det med at gøre et væsen af sig i tide og utide.
Jeg håber at du vil give et bidrag til en go sag og støtte mig og sklerose forskning så vi kan udvikle mere og mere medicin , der kan bremse denne dumme sygdom, som desværre ofte vender ens liv 180 grader på hovedet.
