Danmarks hårdeste velgørenhedsevent

Søren Kaspersen

Profile picture for user Søren Kaspersen

Mit navn er Søren Kaspersen, jeg er 60 år og har kørt landevejsracer siden 2012. Til hverdag er jeg IT-/projektchef hos PLUS A/S i Vejen, hvor vi udvikler og sælger alt inden for havemiljø - dvs. hegn, møbler, terrassetilbehør, uderum, shelters og legeredskaber. Jeg har været i PLUS i 38 år (ja, du læste rigtigt) og har endvidere været medejer af firmaet siden 2017.

Jeg har altid støttet op om "den gode sag" hvad enten det har været Flygtningehjælpen, Scleroseforeningen, Unicef, Knæk Cancer eller andre indsamlinger. Det ligger dybt i min opdragelse, at når man har muligheden, har man også en forpligtelse til at hjælpe andre, som ikke har samme betingelser som en selv.

På cykelfronten har jeg hvert år siden jeg startede været "sydpå" og køre steder, som har lidt flere højdemeter end det flade Vestjylland. Jeg glæder mig til igen i 2024 at være en del af det fantastiske team Cykelnerven Vestjylland og tage til Frankrig for at køre de udfordrende Tour-etaper, selvom min krop bestemt ikke er bygget til at køre opad med min kampvægt på 90+ kg.

Jeg deltog første gang i 2021 og er dybt imponeret over den holdånd og kampgejst der udvises - ikke kun på team Vestjylland - men på tværs af alle de deltagende hold. Og så er det en stor glæde at kunne køre sammen med de allersejeste ryttere - nemlig dem, som selv er ramt af sclerose men alligevel deltager på lige fod.

Det er mit mål at kunne indsamle det dobbelte af kravet på de 15.000 kr. Heldigvis er jeg kommet godt afsted, da PLUS igen i 2024 deltager som trøjesponsor, så grundbeløbet er i hus.

Men ethvert bidrag - stort som lille - er velkomment, så tryk på linket og vær med til at støtte forskningen mod sclerose.

Bidrag

I alt kr. 18.400.- fordelt på 3 bidrag

Bygma Esbjerg A/S
kr. 2.500,-
14/02 2024
Midtfyns Bryghus
kr. 900,-
13/12 2023
juleølsalg
Plus A/S
kr. 15.000,-
04/10 2023