Jeg cykler med på Cykelnerven 2024 for at støtte indsamlingen for en verden uden Sclerose. Jeg var også med på Cykelnerven i 2021 i Pyrenæerne og 2022 i Alperne. Det gode formål, kammeratskabet, sammenholdet, udfordringen og den overdådige smukke og barske natur, gør Cykelnerven til noget helt specielt. Jeg skal heldigvis afsted i 2024 igen. Jeg ser frem til at prøve kræfter med de Franske bjerge endnu engang og DIT bidrag gør det bare endnu sjovere og motiverende at give den gas og lide på vej opad! Mine 192 cm og 87 kg. gør mig ikke ligefrem til den ideelle bjergrytter. Men når du sidder på et bjerg sammen med en masse andre der kæmper for den samme sag og ikke mindst folk i "Guld trøjer" der selv er ramt af Sclerose, så gør det ikke så ondt på én selv.
Jeg ønsker at gøre noget godt for andre, mens jeg gør noget godt for mig selv. Dette er mit bidrag. Jeg er et aktivt menneske og kan slet ikke forestille mig et liv og en hverdag uden mulighed for at dyrke sport og røre mig. Derfor ønsker jeg at indsamle flest mulige midler til Scleroseforeningen og forskningen i Sclerose. .
Jeg betaler turen til Frankrig af egen lomme og skal via min deltagelse være med til at fundraise midler til forskning i sclerose.
Du kan også støtte min indsamling ved at klikke på indsamlings ikonet.
Alle beløb store , som små er vigtige i kampen mod sclerose.
Hvis du vil støtte min indsamling, vil jeg blive rigtig glad!
Vi cykler for en verden uden sclerose!
Venlig hilsen. Kasper